Donna Bates, grundlægger og chefdesigner hos firmaet ”I Do Cartwheels”, er et fremstormende nordirsk talent inden for design af belysning og møbler.
Parlour Lighting er inspireret af Donnas tidlige år, hvor hun voksede op på et malkekvægbrug. Der ses bl.a. en tydelig reference til de beholdere som blev brugt til at opsamle mælken i.
De håndlavede lamper bliver skabt i tæt samarbejde med de dygtigste håndværkere, heriblandt mester trædrejer, Mark Hanvey. Parlour Light produceres i et begrænset oplag, højest 250 stk. i hvert design, og hver lampe indgraveres med et unikt serienummer.