Aalborg i grønt – DOK#1 transformerer Toldbod Plads til oase
DOK#1 er tilbage, og markedet er i den grad i topform!

Udover at præsentere 55 spændende kunsthåndværkere og 15 designere fra ind- og udland byder DOK#1 på en spektakulær udstilling på Toldbod Plads.
Grønt og granit
Â
Springvandet midt på pladsen er i løbet af de seneste dage blevet transformeret til et grønt frirum midt i byen. Designer-kollektivet Bureau Detours fra Aarhus har sammen med aalborgensiske Platform 4 skabt en grøn oase, der vil forsøge at spire og slå rødder på de hårde fliser og lege med kontrasterne mellem organisk og statisk, grønt og granit. Bureau Detours er kendt i hele Europa for at skabe eksperimenterende og involverende kunst- og arkitekturprojekter i byens rum.

Â
Den grønne oase på Toldbod Plads bliver stedet, hvor markedsgæsterne på DOK#1 kan slappe af med en kop kaffe ind i mellem de mange farverige sanseindtryk. Oasen lægger sig ind i årets tema GRÜNish, der også byder på inspiration til byhaver, mobile drivhuse med mere.
DOK#1 åbner i dag kl. 14 med manér – med stemningsfuld musik, jonglørkunst og andre overraskelser i ærmet. Snores klippes af museumsdirektør Gitte Ørskou, KUSTEN.
|