Vellykket, veloverstået DOK#1-marked
Kære
DOK#1 2011 blev et brag af et marked! Vi oplevede flere gæster end nogensinde – godt hjulpet på vej af fint vejr, imponerende udstillere og røde gummistøvler i springvandet
 Foto: Frederikke Brostrup
Stemningen fanget på film
Oplev eller genoplev weekendens marked i denne fine film, der fanger det hele: åbning med de røde gummistøvler i springvandet, Ilse Jacobsen klipper snoren, taler, prisuddelinger, glade mennesker og masser af fedt design og kunsthåndværk… Filmen er skudt og klippet af vores dygtige samarbejdspartner Rasmus Degnbol.

DOK#1-priser til årets bedste design og bedste håndværk
Igen i år uddelte DOK#1s censorgruppe priser for årets design og årets håndværk.

Designer-gruppen fra London, NUU & Friends, løb med prisen for bedste design med deres frække, moderne fortolkning af et kuk-ur, og guldsmed Dorte Lausten modtog glædesstrålende prisen for bedste håndværk. Hun viderefører arven fra sin læremester Bent Exner på en værdig og personlig måde, lød skudsmålet fra dommerne. Vinderne modtager, udover æren, profilering i livsstilsmagasinet Appetize.
Kataloget udsolgt
De dejligt mange interesserede gæster på årets DOK#1 betød, at kataloget med 2011-udstillerne hurtigt blev revet væk. Men fortvivl ikke: Du kan finde det online her!
Webshoppen åbner snart
Står du lige og mangler den rette gave, eller vil du bare forkæle dig selv med unikt design, smykker, keramik, glas eller tekstiler? Snart kan du genfinde årets udstillere i DOK#1s webshop. Vi giver besked på denne mail, når shoppen åbner, men du kan allerede nu tilmelde dig vores særlige mailingsliste, som kun vil omhandle nyheder og tilbud i DOK#1-webshoppen.
|