Mogens Falkenberg
Keramik
Mogens Falkenberg har haft keramisk værksted og udstilling siden 1980 i den lille ferie- og fiskerby Lønstrup i Nordjylland. I 1986 tog han svendeprøve som pottemager, fik eget mesterværksted og har siden uddannet 10 lærlinge.
Mogens Falkenberg arbejder med stentøj brændt i div. olie, gas, el, og saltovne - dekoreret med egne glasurer og begitninger, ofte inspireret af kystens farver og strukturer. Udover hånddrejede former, skåle, fade, theservice m.m. laver han også skulpturer, vandkunst, kæmpekrukker og udmykningsopgaver. |